Referencer

Dansk Transportoptimerings kunder

Vil du gerne høre, hvem vi har hjulpet, inden du går videre i beslutningsprocessen? Hos Dansk Transportoptimering har vi samarbejdet med mange forskellige virksomheder. Fælles for dem alle er, at de har transport af varer som en vigtigt del af deres forretning – og at de har haft et ønske om at gøre det bedre og billigere.

Vi har arbejdet med mange forskellige brancher, og vi har blandt erfarring med vindindustrien, mediebranchen, papirvareindustrien og reservedelsindustrien. Uanset branche kan vi helt sikkert også hjælpe dig. Vi kan naturligvis også skabe kontakt til relevante personer, som kan fortælle om de projekter, vi har været involveret i, hvis du ønsker at høre om deres erfaringer.

Vi arbejder aldrig for transportsælgende virksomheder, da vi er og ønsker at forblive helt uafhængige.

Ring til os i dag på 75 94 47 74 og få en uforpligtende snak!

Kunder, vi har lavet transportoptimering for;

Kundeudtalelser

"Vi har landet nogle aftaler, der både på pris og service kommer til at løfte vores forretning markant de kommende år.

Vi har samarbejdet med DTO om et udbud af både fragt og lager. Vi har været glade for processen fra start til slut, hvor vi har fået den relevant sparring og der er blevet lagt vægt på vores specifikke behov frem for blot at jagte laveste pris. Vi har mødt mange gode og kvalificerede udbydere undervejs og har haft den fornødne sparring og erfaring i DTO til at træffe de rette valg.

DTO har fortsat det store engagement igennem hele kontraktfasen og implementeringen, således at intet er blevet overset. Det bedste ved DTO er, at det er fast pris for opgaven. Det vil sige, at der ikke er incitament til at prøve at vise urealistiske besparelser, for at kunne tage et højere fee. Denne transparens og direkte tilgang har gjort det muligt at have en god og åben dialog med både konsulent og udbydere under hele processen, og vi har landet nogle aftaler, der både på pris og service kommer til at løfte vores forretning markant de kommende år."
Jacob Vesterled
COO, Moonboon
"Vi havde behov for at indgå et samarbejde med en transportkonsulent, da vi ikke selv havde ressourcerne til at administrere og udføre et transportudbud, og vi har heller ikke nogen speditører ansat. Da divisionen Verdo Trading ikke er så stor, er det meget givende at bruge en transportkonsulent, både i forhold til pris og opgavens omfang.

Vi indgik derfor et samarbejde med Dansk Transportoptimering i starten af år 2017, da vi fik dem anbefalet af en kunde. Vi har været i kontakt med andre transportkonsulenter, men Dansk Transportoptimering var de første vi følte tillid til. Dansk Transportoptimering har taget et stort slæb for os! Vores transportprocesser er nu ensrettede og accepteret i hele organisationen. Vi har fået en ”menu” vi kan tage fra, og har derfor fået frihed til udelukkende at passe vores arbejde og kernekompetencer. Det er dog ikke kun os der har fået mere struktur på processerne – det samme har speditørerne, og vi ser derfor samarbejdet som en win-win situation. Herudover har vi fået de besparelser vi fik at vide vi kunne forvente.

Vi vil bestemt anbefale Dansk Transportoptimering til andre."
Morten Bo Spinding
Manager of operations, Verdo Trading.
"Vores oprindelige tanke og formål med et transportudbud var at undersøge muligheden for at forbedre service og performance på vores vejtransporter i Europa. Efter en god indledende dialog med Rudy fra Dansk Transportoptimering, viste det sig, er der kunne være et større besparelsespotentiale ved at indgå et samarbejde om udbud af vores samlede ind- og udgående logistik og transport.

Rudy har fra starten været meget engageret i projektet, og formåede på kort tid at skabe sig et grundigt overblik over vores organisation, de enkelte funktioners ønsker og krav til vores ind- og udgående transportløsninger samt vores samlede datagrundlag. Jeg har gennem hele processen været fuldt ud tryg ved Dansk Transportoptimering og sætter stor pris på de værdifulde diskussioner, vi har haft gennem projektet. Det er uvurderligt at samarbejde med en så skarp partner, som kender samtlige spillere i markedet og deres stærke og svage sider. Og alligevel har flere af vores finalister i tenderprocessen positivt fremhævet samarbejdet med Dansk Transportoptimering fra deres side også.

Jeg står gerne til rådighed for en mere dybdegående reference på Dansk Transportoptimering, som jeg klart kan anbefale som en betroet partner på fremtidige transport- og logistikprojekter."
Bertil Gregersen
Logistics Manager, Nature Planet ApS
"Da vi skulle i gang med et større transportudbud stod det klart at vi havde behov for at indgå et samarbejde med en transportkonsulent, som kunne give os de bedste forudsætninger for at strømline vores transportaftaler. Vi havde et ønske om at optimere processerne og et ønske om at finde en besparelse på vores indgående og udgående transportomkostninger. Efter at være i dialog med flere mulige samarbejdspartnere stod det klart at det rette match var med Rudy og DTO. En forundersøgelse viste at der var stort potentiale for optimering af vores transportaftaler.

Rudy og teamet hos DTO har igennem hele forløb været yderst kompetente og en vigtig sparringspartner og tovholder. Rudy har sat sig grundigt ind i vores processer og behov således der blev udarbejdet det rette udbudsmateriale til gennemførsel af udbuddet. Udover samarbejdet på transportudbuddet har vi haft et løbende samarbejde omkring fakturakontrol, hvor DTO har overtaget fakturakontrollen 100%. Derved er vi sikre på, at der bliver afregnet i henhold til gældende aftaler samt, at eventuelle differencer bliver krediteret.

Det er en stor fordel at have en partner som Rudy, der har så indgående kendskab til branchen. Vi er yderst tilfredse med forløbet og resultatet. Jeg vil til enhver tid anbefale DTO til andre."
Katrine Randrup Torp
Supply Chain Manager, Eva Solo A/S
"Vi ønskede at indgå et samarbejde med en transportkonsulent, da vi bruger mange penge på transport. Vi ville derfor gerne have en rådgivende partner, der kunne hjælpe os med at optimere omkostningerne i tenderudbud og derved sikre den rette omkostning hos leverandørerne. Vi ønskede også en erfaren partner til at hjælpe os med at vurdere hvordan vi skal placere vores distributionscentre for at nå vores markeder bedst muligt. Kort sagt – vi ville transportere billigst og bedst til vores markeder.

Dansk Transportoptimering har hjulpet os meget med at optimere vores transportprocesser, hvor vi blandt andet er blevet mere effektive til ordrehåndtering. Vi har fået forbedret vores setup, og Dansk Transportoptimering er kommet med nogle effektive forslag til forbedringer i vores transportprocesser. Det betyder, at vi på nuværende tidspunkt arbejder mere effektivt med vores processer, og har herudover oplevet besparelser på vores transportpost. Vores samarbejde har været gnidningsløst. Dansk Transportoptimering har været rigtig gode til at stille de rigtige spørgsmål og snakke med alle i organisationen, på trods af at de er en ekstern konsulent.

Jeg vil klart anbefale Dansk Transportoptimering som partner til andre transportvirksomheder – det har jeg allerede gjort."
Per Larsen
JELD-WEN